23948sdkhjf

Ikonisk Aalborg-restaurant lukker efter dødsfald

En af Aalborgs mest kendte restauranter, China Restaurant, lukker, efter at Kwok Man Cheng, der åbnede restauranten i 1981, døde i november.

Restauranten har holdt ferielukket siden 20. december, men skulle have åbnet igen i denne uge. Det kommer ikke til at ske, skriver Kwok Man Chengs familie på China Restuarants Facebook-side.

Kwok Man Cheng, også kendt som Frankie, var stadig medejer af restauranten.

- Frankie åbnede China Restaurant i 1981 – den første kinesiske restaurant i Aalborg. Forinden havde han fra 1972 en kinesisk grillbar på Vesterbro. 39 år er gået og vi er stolte og glade for den opbakning Aalborgenserne har udvist Frankie og senere Jackie Cheng, der siden 2002 har været en fast del af restaurationen og i 2010 overtog den fulde drift af China Restaurant, skriver familien.

- Med Frankies bortgang er det blevet besluttet, at China Restaurant ikke åbner den 15. januar som planlagt.

Restaurationen blev sidste år sat til salg, da Jackie Cheng ønsker at bruge mere tid med familien samt forfølge hans drøm om at arbejde i en helt anden branche, står der også i Facebook-opslaget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094